Brystforstørrende operationer, BFO
Brystforstørrende operationer, BFO
Ønsket om en brystforstørrende operation kan have flere årsager. Det kan være, at kvinden er født med et lille bryst, som ikke synes proportionelt med resten af kroppen. Hos andre kan ønsket om en brystforstørrende operation udspringe fra, at vægttab, amninger eller blot alderen har givet et mindre og måske slapt bryst. Enkelte har et medfødt misdannet bryst eller stor asymmetri. I de tilfælde gør vi opmærksom på, at du evt. vil kunne behandles i offentligt regi.
Vi kan tilbyde Danmarks bedste garanti, idet den kombinerer de bedste garantier fra konkurrerende danske klinikker med de garantier og anbefalinger, vi har mødt i udlandet.
Gratis ultralydsundersøgelse efter 5 år. Alle kontroller i forbindelse med problematik efter protesekirurgi er gratis indenfor de første 5 år.
Der kan udover de beskrevne garantier været en udvidet garanti i form af gratis protese og evt. tilskud til re-operation fra producenten.
Abdominalplastik med opstramning af bugmuskulaturen (rectus plastik): Den er velegnet til personer med løs hud både over og under navleniveau samt en frembuling af bugmuskulaturen.
Garanti
Vi kan tilbyde Danmarks bedste garanti, idet den kombinerer de bedste garantier fra konkurrerende danske klinikker med de garantier og anbefalinger, vi har mødt i udlandet.
Vores garanti inkluderer:
- 5 års garanti for kapseldannelse, Becker grad 3-4, uanset protese model (dog ikke ved tidligere kapseldannelse af lækage).
- 10 års garanti for lækage af alle proteser fraset Mentor coh III, anatomisk protese.
- 25 års garanti for lækage af Mentor coh III anatomisk protese.
- 5 års garanti ved rotation af Mentor coh III anatomisk protese.
Hvornår kan jeg påbegynde almindelige aktiviteter ?
Sygemelding: Det er almindeligt, at man er sygemeldt fra sit arbejde i 1-2 uger efter en brystforstørrende operation, men har man et fysisk krævende arbejde, kan sygemelding i op til 3 uger være nødvendig. Sygemelding laves af din egen læge, men om en sygemelding er mulig, er en individuel vurdering, idet der jo er tale om en frivillig kosmetisk operation.
Bad: Du kan tage brusebad dagen efter operationen, lad blot plastre lufttørre. Du må ikke bade i pool, hav eller karbad før sårene er helede, dvs. efter ca 4 uger.
Sport: Vent minimum 4 uger med at dyrke sport hvor du belaster brystmusklen og start roligt. Du bør gå en lille tur fra dagen efter operationen for at undgå blodpropper og holde kroppen i gang. Det er vigtigt at blive mobiliseret hurtigt efter operationen for at få kroppen stille og roligt i gang igen.
01
Før operationen
Til forundersøgelsen får du grundig information og træffer et valg på baggrund af dine ønsker.
Vi har følgende krav til dig, der ønsker en brystforstørrende operation:
- Du skal holde pause med rygning 2 uger før og 2 uger efter operationen.
- Du skal kunne fremvise en mammografi, der max er 12 mdr. gammel, hvis du er disponeret for brystkræft, eller hvis du vælger at få lagt protesen over musklen.
- Du må max have et BMI på 28.
- Du skal forstå og acceptere det resultat, vi beskriver, du kan opnå, samt forstå de mulige komplikationer, der er beskrevet ved dit indgreb.
- Du må ikke være i blodfortyndende behandling og må ikke lide af sygdomme, som øger din risiko for komplikationer i forbindelse med operation eller narkose.
Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge, før operationen kan foretages. Da du skal opereres i fuld bedøvelse, skal du møde fastende på klinikken. Det betyder, at du 6 timer før planlagt operation skal ophøre med at spise og drikke. Dog må du fortsætte med at drikke vand eller gerne sukkerholdige væsker, så som saftevand eller juice indtil 2 timer før du møder. Du vil modtage den endelige indkaldelse med fasteregler mm. samt faktura 1 uge før operationen.
De sidste 2 timer før operationen må du intet indtage. Du bedes iføre dig løst, afslappet, rent tøj.
02
Under operationen
Du vil inden operationen blive tilset af vores plastikkirurg og narkoselæge. Det er et lovmæssigt krav, at der bliver taget fotos.
Operationen tager ca. 1 time. Arrene placeres under brystet.
Implantatet vil vanligvis placeres under brystmusklen for at mindske risikoen for synligt implantat under huden. Der påsættes micropore plastre, som du skal beholde på, indtil du ses til kontrol i klinikken efter ca. 10 dage.
Efter operationen bliver du i din seng kørt til opvågningsafsnittet, hvor du bliver observeret af vores opvågningssygeplejerske i 4-6 timer, inden du kan tage hjem.
Du vil blive tilbudt mad og drikke og får lidt at drikke og spise. Skal du blive i klinikken, er der sørget for fuld forplejning under opholdet, du udskrives næste morgen. Inden udskrivelse bliver du informeret af din plastikkirurg, ligesom du får et print af journalen og får medicin med til de første dage.
Du får ligeledes kirurgens privatnummer og tider for opfølgning. Vi har mulighed for at arrangere en overnatning på et hotel blot et stenkast fra vores klinik for dig og en pårørende, hvis ikke det er nødvendigt at overnatte i klinikken.
03
Efter operationen
Efter operationen sættes der små plastre og let forbinding på arrene. Disse plastre skal ikke skiftes, før du ses til kontrol 1 uge efter operationen.
Vi anbefaler altid, at du beskytter ar mod sollys i op til 6 mdr. for pænere heling, dette kan også gøres med samme plastre.
Du får en komprimerende BH og brystbånd på, som du skal anvende 4-6 uger.
Du kan få brug for let håndkøbs smertestillende som f.eks. Pinex, Pamol og Ipren. Ved stærkere smerter, bivirkninger eller andre komplikationer skal du kontakte klinikken, og du vil få udleveret et tlf. nummer, så du kan træffe os både inden for og uden for åbningstid.
En protese vil altid kunne mærkes i et eller andet omfang, afhængig af model, placering, størrelse og dit udgangspunkt.
Dine ar vil altid være synlige i et eller andet omfang. Men det vil være gemt i folden under brystet, ligesom det er meget sjældent, at det ikke heler pænt.
Du vil i de første måneder have en markant ændret føle fornemmelse. Oftest er der tale om nedsat følelse fra brystvorten og ned til brystfolden, hos enkelte øges føle fornemmelsen. Mange oplever, at en protese lagt under brystmusklen ændrer brystets udseende, når musklen spændes. Det er sjældent et problem, der opleves i hverdagen.
04
Hvilke risici er der?
En protese vil altid kunne mærkes i et eller andet omfang, afhængig af model, placering, størrelse og dit udgangspunkt.
Hos dig, som er meget slank, er der større risiko for, at du kan mærke protesens folder, kanter etc.
Du vil i de første måneder have en markant ændret føle fornemmelse. Oftest er der tale om nedsat følelse fra brystvorten og ned til brystfolden, hos enkelte øges føle fornemmelsen.
Mange oplever, at en protese lagt under brystmusklen ændrer brystets udseende, når musklen spændes. Det er sjældent et problem, der opleves i hverdagen.
Af mere alvorlige risici og komplikationer kan nævnes blødning, infektion, føle-forstyrrelser, sent serom og BIA-ALCL, nerveskader og kapseldannelse.
Vi giver antibiotika I forbindelse med operationen. Blødning eller infektion i forbindelse med simpel ilægning af protese sker hos langt under 1% men kan nødvendiggøre re-operation.
Du vil blive grundigt informeret om mulige risici, bivirkninger og komplikationer både mundtligt og skriftligt forud for operationen.
Overnatning på Radisson RED
I samarbejde med Radisson Red tilbyder vi overnatning til vores patienter, som kommer langvejs fra.
Kontakt os for mere information.